Skolebestyrelsen

Forældresamarbejdet ved Vemmelev Skole og SFO

Tager afsæt i værdierne

Omsorg – trivsel og læring (Vemmelev Skole og SFO)

Med afsæt i dialogmøde med klasserådene den 10. oktober 2012 er det skolebestyrelsens ønske at styrke relationen mellem forældrene og skole/sfo – for at styrke elevernes faglige udvikling og trivsel samt fællesskabet i klasserne/årgangene/skolen.

Skolebestyrelsen anbefaler at det sker ved

1. øget prioritering af klasse/årgangs arrangementer med socialt indhold

  • Øge mulighederne for lærer-deltagelse i sociale arrangementer       
  • en ide kunne være at afholde et arrangement med socialt indhold på skolen – samtidig med at der afholdes individuelle skole-hjem-samtaler.

2. øget medinddragelse af forældrene

  • Jævnlige orienteringsbreve  
  • Øget medinddragelse af klasseråd/forældregruppen
  • Prioritering af sociale arrangementer

3. et relevant og rimeligt informationsniveau begge veje

  • her anbefales at årsplaner lægges ud på ForældreIntra (i ”pixi-udgaver”), således at forældremøder i højere grad anvendes til emner fra undervisningen og /eller andre emner man i fællesskab har besluttet at sætte fokus på

Se katalog til konkrete ideer fra klasseråd og personale.

Skolebestyrelsen 11. december 2012

Aftaler/retningsliner for forældresamarbejdet v. Vemmelev Skole og SFO:

Skolebestyrelsens principper for forældresamarbejdet tilgodeses ved:

Arrangementer med socialt indhold

  1. at der hvert år holdes elevfest for indskolingen i SFO-regi
  2. at der hvert år afholdes elevfest for henholdsvis mellemtrin og udskoling i elevrådets regi
  3. at der derudover afholdes traditionsarrangementer ex julehyggetime i SFO og/eller klasse/årgangsregi.
  4. at klasseråd/årgangens klasseråd inkl. klasselærere aftaler arrangementer med socialt indhold, der fremmer trivsel og sammenhold i klassen/årgangen, hvor forældre og klasselærer står for arrangementet, som kan afholdes i delvis skole og  privat regi.

Her opprioriteres mulighederne for lærer-deltagelse.

Møder skole-hjem

  1. at der holdes forældremøder  - et ”forældremøde” og minimum et ”klassearrangement”
  2. at der vælges klasseforældreråd, hvis medlemmer mindst 2 gange årligt mødes med klasselæreren for at planlægge forældremøder/arrangementer – og 1 gang årligt deltager i fællesmøde med skolebestyrelsen.
  3. at struktur og indhold på forældremøder/arrangementer aftales i et samarbejde mellem klasselæreren og klassens forældre (repræsenteret ved klasserådet der også omfatter klasselæreren).
  4. at der 2 gange årligt holdes elevsamtaler efterfulgt af skole/hjemsamtaler med afsæt i udleverede elevplaner, som forældrene har læst og forholdt sig til inden samtalerne

Information/kommunikation

  1. at anvende ForældreIntra ( aftaler herfor er formuleret selvstændigt)
  2. at lærerteam jævnligt udsender Nyhedsbreve (der laves aftaler herfor)
  3. at der 3 gange årligt udsendes et skoleblad via Intra
  4. at skolebestyrelses dagsordener og referater kan ses på Intra/hjemmeside
  5. at Skoleporten er informationsgivende og opdateres min. 1 gang årligt
  6. at der afholdes 4 før-skolearrangementer for kommende børn og forældre
  7. at der gives en bred information om skole og dens værdigrundlag ved indskrivning
  8. at der løbende gives gensidig information om relevante forhold vedr. barnet via intra
  9. at ledelsen giver information via intra om større relevante tiltag.
Siden er sidst opdateret 8. marts 2018