Mobbepolitik

Mobning er det modsatte af fællesskab!
Om man vil det ene eller det andet er en beslutning, man skal træffe. En beslut­ning for den enkelte person og en beslut­ning for den gruppe, man er en del af.
 
Vemmelev Skole og SFO vil fællesskabet!
Begrebet "digital mobning" er indbefattet i nedenstående.

Definition af mobning

Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person fra et sted, hvor den pågældende person er tvunget til at opholde sig.

Mobning er eksklusion fra et fællesskab – den kan være skjult eller indirekte for andre, men konsekvensen er synlig og mærkbar for offeret.

Når der mobbes er der altid tale om en eller flere STÆRKE personer imod en SVAG person – forholdet mellem mobber og offer er ikke ligeværdigt.

Mobning er ikke drilleri, konflikter eller uenighed.

Der er mange måder at mobbe på – mobiltelefoner og computere er nogle af de nye redskaber.

Skal mobberi forebygges/forhindres kræver det en aktiv indsats fra alle aktører omkring en klasse: forældre, elever og lærere!

Fakta om mobning

Mobning i tal
  • 7% eller ca. hver fjortende barn oplever at blive mobbet hver eneste uge hele skoleåret igennem. Det svarer til, at der er et til to børn i hver klasse, der ofte bliver mobbet.
    (Kilde: HBSC under WHO 2002 - WHO, Verdenssundhedsorganisationen)

Andre facts om mobning

  • Der er lige så meget mobning i klasser med mange elever som i klasser med få elever
  • Der er samme mængde mobning i skoler på landet og i skoler i byen
  • Der er lige meget mobning i Jylland, Fyn, Sjælland, Bornholm eller København
  • Der er mest mobning på disse klassetrin: 4., 5., 6. og 7. klasse, men kimen til en ”mobbekultur” lægges allerede i førskolealderen.
  • Der er mindst mobning på de skoler, hvor lærere og elever gør en aktiv indsats mod mobning

På Vemmelev Skole

  • Har vi nogle fælles værdier – nærhed, respekt og kompetence -, der fremmer en inkluderende kultur, og vi arbejder målbevidst efter værdierne i hverdagen
  • prioriterer vi:
    • fællesskabsfremmende aktiviteter som f.eks. traditionsdage, emneuger, aktivitetsdage, morgensamling mv.
    • samarbejde mellem elever på årgange og i trin
    • det ligeværdige samarbejde mellem pædagoger og lærere
  • arbejder vi med at udvikle vores team-samarbejde og arbejder systemisk og anerkendende i vores indbyrdes samarbejde såvel som i arbejdet med elever og i samarbejdet med – og inddragelsen af forældre
  • er voksne gode rollemodeller for eleverne

Det forebyggende arbejde mod mobning styrker vi ved, at vi generelt arbejder systemisk og helhedsorienteret, og ved:

  • at de sociale kompetencer hos eleverne i indskolingen styrkes gennem en systemisk, systema­tisk og målrettet undervisningsindsats af lærere og pædagoger i samarbejde.
  • at der herigennem opbygges et sprog og begrebsapparat, der kan fremme åbenhed og dialog om trivsel og undervisningsmiljø – både når det fungerer godt, og når der er problemer, og at sprog og begreber er fælles for elever og forældre såvel som lærere og pædagoger.
  • at eleverne i løbet af indskolingen påbegynder en undervisning, der tager sigte på at give dem gode vaner, når de anvender net-baseret kommuni­kation.
  • at eleverne på alle klassetrin på mellemtrinnet har et årligt sam­men­hængende undervisningsforløb, der medvirker til at øge elevernes viden og bevidsthed om mobning – herunder de forskellige mobbe-typer, offer-typer, publikums-typer mv. og måden de spiller sammen på. Undervisningsmaterialet kan vælges af storteamet i fællesskab, men det er ikke et krav. Det er dog et krav, at årgangsteamet beslutter hvilken hvilket materiale, de vil benytte.
  • at elever, forældre og lærere fortsat anvender, vedligeholder og udbygger det fælles sprog- og begrebs­apparat, der kan fremme åbenhed og dialog om trivsel og undervis­ningsmiljø – både når det fungerer godt, og når der er problemer.
  • at eleverne fortsat undervises i god etik, når de anvender mobiltelefoner, chatrooms mv. - som opfølgning på og videreførelse af det arbejde, der er påbegyndt i indskolingen.
  • at eleverne i udskolingen undervises systemisk, systematisk og målrettet i relevante metoder til fremme af et godt undervisningsmiljø – f.eks. konfliktløsning mv. Undervisningsmaterialet kan vælges af storteamet i fællesskab, men det er ikke et krav. Det er dog et krav, at årgangsteamet beslutter hvilket materiale, de vil benytte.
  • at det fælles sprog- og begrebsapparat, der kan fremme åbenhed og dialog om trivsel og undervis­ningsmiljø – både når det fungerer godt, og når der er problemer fortsat anvendes - vedligeholdes og udbygges
  • at undervisning i netetik fortsat indgår i årsplanen som opfølgning på og videreførelse af arbejdet i indskolingen og på mellemtrinnet.
  • at forældrene igennem førskolearrangementerne introduceres for de 10 gode forebyggende råd til forældre om forebyggelse af mobning, og at de præsenteres for skolens forventning til forældrenes indsats for at fremme fællesskabet og den inkluderende kultur.
  • at børnehaveklasselederne er opmærksomme på, at det første forældre­møde i børnehaveklasserne har en vigtig funktion i forhold til ”grund­læggelsen” af forældrenes forventninger til deres roller som ak­tører i klasens liv. Forældrene har brug for, at vi informerer dem om de mulig­heder, de har for at fremme trivslen i klassen og om, hvor vigtige de er for, om arbejdet lykkes.
  • at børnehaveklasselederne/klasselærerne har ansvaret for, at der indgås konkrete aftaler i de enkelte klasser om, hvordan man som forældre med­virker til at styrke det gode sociale miljø- f.eks. i forhold til afholdelse af fødselsdage, prioritering af deltagelse af såvel forældre som børn i klas­sens arrangementer osv. Aftalerne indgås i børnehaveklasserne og drøf­tes/revideres herefter én gang årligt igennem indskolingen. Målet for klassens forældresamarbejde i det nye skoleår drøftes/evalueres og for­mu­leres.
  • at årgangens lærere har ansvaret for, at ”klassernes trivsel” er et punkt på dagsordenen ved mindst ét årligt forældremøde. I indskolingen informeres forældrene om årsplanen for ”trivselsarbejdet” med udgangspunkt i DCUM eller lignende undersøgelser, så for­ældrene inddrages og kan tage del i forhold til det fælles sprog – og begrebsapparat, som er fælles for pædagoger, lærere og elever, og så de kan understøtte arbejdet.
På mellemtrinnet og i udskolingen informeres forældrene lige­ledes om mål og indhold i undervisningsforløbene.
  • at målet for klassens forældre­samarbejde drøftes og evalueres på alle klassetrin.
  • at sørge for at klassernes samværsregler er i overensstemmelse med vores værdier og med det forebyggende arbejde.
  • at sikre at AKT-funktionen kan bistå konsultativt i det forebyggende arbejde
  • at skolens materialekasse er á jour ført og at prioritere videndeling i teamene og mellem teamene med henblik på at fremme ”den røde tråd” og med henblik på at udveksle gode erfaringer med trivselsarbejdet
  • at relevante artikler mv. lægges på ForældreIntra
Ansvaret for den forebyggende indsats i klasserne påhviler lærer-teamet – i indskolingen i samarbejde med SFO. AKT og evt. SSP-funktionerne kan inddrages konsultativt og rådgivende.
Vi evaluerer vores indsats gennem:
  • arbejdet med undervisningsmiljø-undersøgelsen fra DCUM, som gennemføres hvert andet år i alle klasser
  • 2 årlige elevsamtaler, hvor der systematisk spørges ind til trivsel for den enkelte og for klassen
  • klasse-/årgangs-/trinvis evaluering af samværsreglerne
  • skole/hjem-samtalerne
  • samarbejdet i årgangs- og storteam
  • at evalueringsmetoderne er systemisk funderede (LP-Modellen)

Vi sikrer opfølgning på resultaterne igennem:

  • team-aftalerne
  • arbejdet i LP-grupperne
  • samarbejdet mellem team og AKT
  • team-samtaler med ledelsen
Når mobning alligevel forekommer:
Selvom vi arbejder systematisk med en inkluderende kultur og med en systemisk og helhedsorienteret tilgang, så vil mobning forekomme.
Men det forebyggende arbejde vil mindske mobningen og vil også give såvel elever som lærere nogle redskaber, som gør, at vi har bedre handlemuligheder overfor den mobning, der forekommer.
 
Det er en fælles forpligtelse at gribe ind, når vi oplever mobning og at sikre, at de relevante parter (klasselærer/stuepædagog, elever og forældre samt ledelse) tager det ansvar på sig at tage hånd om offeret og at handle i forhold til gruppen.
Når mobningen forekommer udarbejder teamet en handlingsplan –jf. LP-modellen- for arbejdet i klassen.
 
Det er vigtigt at hele klassen og forældrene inddrages!
Efter aftale med ledelsen kan AKT-funktionen i særlige tilfælde indgå i arbejdet.

Materialer

Der er en stor mængde lettilgængelige info-sider og undervisningsmaterialer på nettet.
De materialer og metodikker, der omtales på nedenstående sider er alle opdaterede i forhold til den nyeste forskning og vil kunne anvendes til inspiration for lærere og forældre samt til planlægning af undervisningsforløb, udarbejdelse af handleplaner mv.
Bogen: ”Mobbeland” indkøbes og vil kunne lånes på PSC.
Siden er sidst opdateret 1. november 2018