Omsorgsplan

For at tage del kræves ikke et overmenneske – kun et medmenneske. Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig, at en anden tager over.

Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det, der ikke må ske, sker.

Hvis det drejer sig om et barn i 0.- 3.klasse må klasselærer/stuepædagog tale sammen og aftale, hvem der tager ansvaret for hvilke opgaver. I det følgende vil det derfor være markeret med betegnelsen klasse­lærer/stuepædagog, idet det i nogle sammenhænge vil være rimeligt, at begge gør noget, i andre sammenhænge er det kun den ene af de to, der påtager sig opgaven efter aftale. Det er især vigtigt, at klasselærer/stuepædagog aftaler, hvem der er kontakt­- person i forhold til familien.

Når der i omsorgsplanen skrives ”klasselærer” indebærer det ikke, at det nødvendigvis er klasselæreren, der skal løse opgaven. Men det er klasselæreren, der har ansvaret for at ”opgaven” drøftes og at ansvaret for opgavens løsning ”placeres” i samarbejde med teamet.

Planen lægges i personalehåndbogen og på LærerIntra.
Planen indsættes i klasserådsmapperne.
Planen revideres / repeteres hvert andet år eller efter behov i Skolebestyrelse, pædagogisk råd samt MED-udvalget.
Planen lægges på ForældreIntra.
Omsorgsplanen
  • Når et barn mister en nær pårørende

    Det påhviler den første, der modtager information om et dødsfald i en elevs nærmeste familie at orientere skolens ledelse, der herefter orienterer klasselærer samt evt. SFO-leder.

    Det er vigtigt, at det skolen foretager sig er i overensstemmelse med den berørte families ønsker.

    • Når en familie rammes af stor sorg, er det ikke en selvfølge, at familien selv har overskud til at kontakte skolen angående det skete. Derfor påhviler det klasselæreren/stuepædagogen at kontakte hjemmet for at afklare, hvad familien (barnet) ønsker, at klassekammeraterne/stuekammerater skal orienteres om. Læreren/pædagogen prøver at få svar på, hvad skolen kan gøre for at hjælpe.
    • Klasselæreren/stuepædagogen underretter klassens/stuens forældre. (Se forslag til skriftlig henvendelse i materialekassen).
    • Klasselæreren/stuepædagogen orienterer klassen/stuen og svarer på de mange spørgsmål, der sandsynligvis dukker op.
    • Klasselæreren eller stuepædagogen sørger for, at skolesekretæren sender en blomster­hilsen til de efterladte.
    • Afhængig af familiens ønske, kan repræsentanter for personalet og kamme­raterne sammen med deres forældre deltage i bisættelsen/begravelsen.
    • Klasselæreren/stuepædagogen sørger for, at der bliver talt om dødsfaldet. Barnet skal, sikkert med hjælp fra den voksne (primært klasselærer/stue­pædagog – i særlige tilfælde også AKT), have mulighed for at fortælle om hændelsen. Vigtigheden af at turde/have lov til at vise sin sorg, skal også bearbejdes med klassen/stuen.
    • Klasselæreren/stuepædagogen sørger for opfølgning, så længe det skønnes nødvendigt – samtaler med barnet og tæt kontakt med hjemmet.

    Ved ”nært pårørende” forstås mor, far, søskende eller et andet medlem af barnets husstand. Ved for tidlig fødsel/abort vurderer klasselærer/stuepædagog i samråd med ledelsen i det konkrete tilfælde om situationen ”berettiger til” at betragte begivenheden som et dødsfald. I særlige tilfælde – f.eks. ved voldsomme dødsfald i den øvrige nære familie, foretages en vurdering af, i hvilket omfang det vil være rimeligt at anvende planen.

  • Når skolen mister en elev

    Det påhviler den første, der modtager informationen at orientere skolens ledelse.

    Det er vigtigt, at det skolen foretager sig er i overensstemmelse med den berørte families ønsker.

    • Skolens ledelse orienterer først personalet og dernæst eleverne.
    • Der afholdes snarest muligt en lille mindehøjtidelighed i festsalen for alle børn og voksne. Der synges en sang (Se forslag i materialekassen) og skolens leder fortæller, hvad der er sket. Alle går med ud og overværer, at flaget hejses på halv – efterfulgt af et minuts stilhed til minde om den afdøde kammerat. Tilbage i klassen/ på stuen taler man selvfølgelig om den afdøde.
    • Hvis dødsfaldet sker i en ferie, gennemføres ovenstående umiddelbart efter skolestart.
    • Klasselæreren eller stuepædagogen sørger for, at skolesekretæren sender en blomster­hilsen til de efterladte.
    • Klasselæreren/stuepædagogen og en anden ressourceperson, (kan være stuepæ­dagogen eller en medklasselærer eller et andet medlem af teamet med særlig tilknytning til klassen) – besøger/kontakter hjemmet inden begravelsen, lytter til fami­liens behov og ønsker – fortæller forældrene, hvad vi har gjort på skolen.
    • Skolelederen, SFO-lederen, repræsentanter for lærere og pædagoger samt elever med forældre kan deltage i begravelsen, hvis det er muligt.
    • På begravelsesdagen flages der på halv stang (ledelsen aftaler med serviceaf­de­lingen), og klasselærer/stuepædagog har ansvar for, at skolesekretæren sender en krans.
    • Klasselæreren/stuepædagogen sørger for at tale med klassen/stuen om savnet af deres kammerat. Man kan evt. markere barnets plads i klassen/stuen med lys, blomster eller på anden vis, ligesom man kan aflægge et besøg ved graven. Vær opmærksom på reaktioner hos de børn, som nylig har oplevet et eller andet alvorligt tab, f.eks. skilsmisse.
    • Tag emner omkring tab, sorg og døden op i undervisningen. (Se materiale­kassen, som står i depotet bag LB’s kontor).
  • Dødsfald blandt personalet

    Det påhviler den første, der modtager informationen at orientere skolens ledelse.

    • Når skolen mister en ansat, orienteres skolens personale. Hvis det er muligt foregår informationen til personalegrupperne samlet, hvor skolens leder fortæller om, hvad der er sket. Der afsluttes med 1 minuts stilhed til minde om den afdøde. Alternativt informeres de øvrige personalegrupper snarest muligt.
    • Efterfølgende samles alle – børn og voksne - til en mindehøjtidelighed i festsalen. Der synges en sang (Se forslag i materialekassen) og skolens leder fortæller, hvad der er sket. Alle går med ud og overværer, at flaget hejses på halv – efterfulgt af et minuts stilhed til minde om den afdøde. Herefter går man i klasserne, som evt. samlæses, så vikarer ikke står alene med en klasse, ligesom afdødes nærmeste kolleger kan have brug for – ikke at stå alene med deres klasse(r). Ledelsen har ansvaret for at der udarbejdes et forslag til en plan for dette. Tilbage i klassen/ på stuen taler man selvfølgelig om den afdøde.
    • Som udgangspunkt har vi et fælles ansvar for at resten af dagen afvikles værdigt. Det indebærer, at vi er opmærksomme på hinanden, at vi hjælper, der hvor der er behov for hjælp. Også i denne situation bearbejder vi i klasserne vigtigheden af, at turde/have lov til at vise sin sorg – uanset om man er barn eller voksen.
    • Der orienteres videre til berørte parter i det omfang, skoleledelsen skønner nødvendigt.
    • Skolens leder kontakter afdødes efterladte. Måske har de efterladte brug for besøg/samtaler med arbejdskollegaer både før og efter begravelsen.
    • Skolens ledelse sørger for, at skolesekretæren sender en blomsterhilsen til de efterladte.
    • Sker dødsfaldet i en ferie, gennemføres ovennævnte procedure umiddelbart efter skolestart.
    • Om ønskeligt, formulerer skolelederen sammen med andre ansatte en nekrolog.
    • Foregår begravelsen i skoletiden, tilrettelægges skoledagen, så vidt det er muligt, så ledelsen og de nærmeste kolleger har mulighed for at deltage i begravelsen.
    • Skolens ledelse sørger for, at skolesekretæren sender en krans og at skolen flager er på halv stang på begravelsesdagen.
  • Når en ansat mister

    Ved dødsfald i den nærmeste familie - dvs. et medlem af den ansattes husstand.

    Det påhviler den første, der modtager informationen at orientere skolens ledelse.

    • Skolens ledelse har ansvaret for, at skolesekretæren sender en blomsterhilsen til den ansatte.
    • Den/de nærmeste kolleger har sammen med skolens ledelse ansvaret for, at orientere om bisættelsen/begravelsen og for at skolesekretæren sender en bårebuket i forbindelse med bisættelsen/begravelsen.
  • Skilsmisse, alvorlig sygdom og "kaossituation"
    • Når skole/SFO får kendskab til, at en elev står i en situation som nævnt ovenfor, skal klasselæreren/stuepædagogen sørge for, at alle voksne, der i dagligdagen er i kontakt med barnet, underrettes.
    • Forhåbentlig har hjemmet selv kontaktet skolen og sammen med klasselæreren drøftet, hvilke informationer klassekammeraterne skal have og hvordan barnet bedst kan hjælpes. Hvis familien ikke selv har kontaktet skole/SFO aftales det mellem klasse­lærer/stuepædagog, hvem der kontakter familien for at aftale, hvilke infor­mationer klassekammeraterne skal have og hvordan barnet bedst kan hjælpes.
    • Hvis skolen ikke har fået informationer fra barnets familie, og skolen iagttager, at barnet ikke trives, retter klasselæreren – i samråd med team og evt. SFO- , som i enhver situation, hvor man oplever, at et barn ikke trives, kontakt til hjemmet.
    • Hvis skole/SFO får kendskab til, at en ansat/kollega står i en situation som nævnt ovenfor henvises til trivselspolitikken: Hvis vi oplever en kollega, som er ked af det, prøver vi at løse det kollegialt, evt. inddrages skoleledelsen.